Mollie

Pict0171
Mollie

MARKPR Mollie (06220/2006), vores Kleiner Münsterländer tæve blev, udover et krav om at hun skulle være en fuldblods jagthund, erhvervet specielt med avl for øje tilbage i 2006. Født d. 29. marts var hun den første af vores hunde med stamtavle og fundet efter god granskning af markedet hos en dygtig opdrætter, Michael Østergaard, i Skjern. Moderen er DKJCH Uldjyden’s Katja 13859/2002 (Mille) og faderen DKCH Trøjborg’s Joker 22150/95.

Mille
Mille

Anskaffelsestidspunktet var afstemt efter Tass formodede pensionsalder og begge hunde havde da også nogle rigtige gode år sammen både på jagt og træningsbanerne rundt omkring i landet.

Som noget nyt for mig, skulle Mollie udover træning til jagt, også trænes til udstilling, idet der stilles krav fra DKK til hundens udseende, for at man kan få lov at avle på den. Der kom dog rimeligt styr på dette også, ligesom Mollie igennem hendes opvækst har bestået forskellige apporteringsprøver, markprøve og sweissprøver. En flot 6. plads ved Nordjyske Dressurkursers Fællesprøve (Dorf-prøven) i Åben Klasse blev det også til.

joker2
Joker

Alt var nu klar til at ringe efter en hanhund, så vi kunne opleve at få hvalpe i huset. Men kort tid inden hendes næste løbetid, fik Mollie en kraftig betændelse i livmoderen med følgende styrtblødning og måtte desværre have opereret hele underlivet ud.

Mollie forblev dog en meget dygtig og aktiv jagthund, men må altså desværre sammen med os andre kigge langt efter et kuld hvalpe.

Mollie døde af ‘alderdom’ efter et langt og godt jagthundeliv 2. marts 2018.

 


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *