Som jeg oplever det bl.a. på træningspladsen, er langt størstedelen af jagthundeejerne interesseret i at træne deres hund op til at blive en god jagthund. Forstået på den måde, at hunden efter endt ’uddannelse’ kan komme når man kalder, ligge dæk, gå hinter, apportere vildt osv.

Målet med træningen og den tid, som der bruges på hunden i forbindelse med træningen, er dermed at få et ’enkelt’ samlet resultat ud af indsatsen, -nemlig at hunden kan det, som man har ønsket, i de fleste tilfælde ’med mindst mulig anstrengelse’. Det er der bestemt ikke noget forkert i og en helt rationel måde at gribe arbejdet med en utrænet hund an på.

Men et mindre antal af hundeførerne har, udover naturligvis det samme mål, derudover stor tilfredsstillelse i selve arbejdet med de enkelte øvelser. Dermed bliver selve træningen som sådan, indlæring af øvelserne, tiden med hunden, vurderingen af hvordan man selv som hundefører har klaret at lære ens hund et eller andet osv, højst interessant og givende. Arbejdet med uddannelsen af hunden bliver en hobby, noget som virkelig interesserer en og som man forsøger at blive bedre til dag for dag. Processen er lige så god som målet…

For mit eget vedkommende betyder dette så også, at en dag hvor en planlagt øvelse ikke er lykkedes overhovedet – eller en dag hvor en allerede indlært færdighed pludselig ikke ’virker’ længere, ikke bare er en minusdag. Dagen har jo forhåbentlig givet mig større indsigt i hvordan man skal (eller rettere ikke skal) kommunikere med sin hund, så den forstår hvad man gerne vil ’sige’ til den.

Denne indstilling synes jeg også hjælper til med at begrænse antallet og intensiteten i de situationer, hvor man ellers godt måske kunne tage sig selv i at blive lidt småsur på klovnen af en hund…

Jeg brugte en lørdag i juni på at være sammen med hundeførere i denne sidstnævnte gruppe. Jesper Brahe og Kennel Guns Choice havde inviteret til F.T. Spaniel seminar i Hinnerup med gæsteinstruktør Michael Frank Rasmussen fra Kennel Blackmoor Gundogs, -en af de mest succesfulde hundeførere i specialklubben i disse tider. Der var inviteret ca 40 hundeførere, hvoraf halvdelen deltog med hunde. En dejlig dag med fuld forplejning fra tidlig morgen til hen på eftermiddagen J. Dagen var stykket sammen med en række små workshops i blandt andet apportering, markering, dirigering, stopsignal, ro, aflevering, søg, flush, kaningård, præsentation for vildt, skud og masser af andre elementer. Der blev analyseret og snakket igennem om hundenes respons på de givne kommandoer og opgaver, ’kvaliteten’ af kommunikation med hunden og førernes håndtering af de forskellige situationer i det hele taget.

At kaste sig ud i en hel dag sammen med ’ligesindede’ og kun fokusere på noget, som virkelig interesserer én, er voldsomt givtigt og kan kun anbefales på det allerkraftigste. Chancen for at lære noget nyt er i hvert fald til stede i allerhøjeste grad og jeg har slet ikke fantasi til at forestille mig, at man efter sådan en dag vil tænke at den dag var da bare revet ud af kalenderen.

/Jeppe