De sidste 2 hvalpe har nu fundet gode hjem og der er godt nok blevet stille. Ikke sådan at man sidder og kun kan høre vægurets tikken, for der er jo heldigvis stadigvæk de 2 voksne hunde – men de har ligesom rendt det værste af sig efterhånden som årene er gået og bevæger sig noget mere adstadigt, nærmest listende rundt. Dette i skarp kontrast til hvalpene, som til tider kunne virke som om at de var faldet i en balje med en eller anden slags energidrik. En hård omgang synes vi, men håber at alle nye hvalpeejere får lige så meget glæde ud af Minnahs hvalpe, som vi har fået ud af Minnah.

Men der er de her tomme hvalpekurve her og der og det ser ærligt talt lidt trist ud…

Det betyder dog også at der er opstået mulighed for at få ryddet lidt op efter ‘festen’ og så er der jo så lige 2 hunde som skal have pudset formen af inden jagt sæsonen, så nogen trillen tommelfingre bliver det vel sagtens ikke til.

Jeg er fortsat med at møde op til kurset i hvalpemotivation – nu bare uden hvalpe – for man kan jo selvfølgelig sagtens opsnuse lidt nye og anderledes teknikker her og der. Man skulle jo nødigt komme dertil, hvor en og anden får en mærkelig idé om at nu har man lært alt, hvad der er at lære om hunde. Først dér er man for alvor på virkelig tynd is – man bliver netop aldrig færdig med at lære om hunde og hvordan man arbejder sammen med dem. Deri ligger en stor del af fascinationen og det vil i min optik være direkte tåbeligt at ikke se, lytte og lære ved hver en mulighed der opstår.

Minnahs patter som i ‘umindelige tider’ har nærmest slæbt efter hende, er ved at blive strammet tilbage på plads og selv om hendes pels stadig ser endda meget slidt ud, er hun snart ved at være klar til at piske ud og jage nogle fasaner op. Kalenderen siger dog snart løbetid igen – og lur mig om det ikke passer ind sammen med 1. oktober og så en 3 uger frem, hvor hun er lidt ‘fraværende’ i huen (notat til mig selv : anskaf en hanhund næste gang). Nu får vi se. -Angående hvalpe er der ingen planer det næste års tid i hvert fald.

/Jeppe