Glædelig Jul !

Hejsa,

I ønskes alle en rigtig Glædelig Jul og et Godt nytår her fra mennesker og hunde i Kennel Ryebrook.

2015 har været et vildt år, hvor især vores ‘hvalpebegivenhed’ har fyldt en del (se andetsteds). Mange gode og sjove timer er brugt sammen med de små ballademagere og vi var på samme tid både trætte, glade og triste, da de forlod vores hjem. Trætte fordi det er et hårdt arbejde at passe så mange hunde på een gang. Glade fordi hvalpene nu kom et andet godt sted hen, hvor deres nye ‘mennesker’ kunne give dem maksimum opmærksomhed og forme dem til deres nye spændende hundeliv –  og selvfølgelig var vi også triste over at skulle vinke farvel til de små væsener, som havde fyldt så meget i kennelen igennem de sidste måneder.

Heldigvis hører vi jævnligt nyt fra mange af hvalpene og heldigvis er det altid gode og positive nyheder. Et helt specielt ønske fra os om et super 2016 til alle jer, som pusler rundt til daglig med een af vores hvalpe. Næste år vil være det år, hvor den enkelte hvalps egenskaber træder tydelig frem og hvor man som hundeejer, kan fornemme hvilke knapper man skal trykke på, for at få lige nøjagtigt sin egen hund til at fungere som den perfekte ven og makker.

Her hos os går det hele ‘som det plejer’. Jagtsæsonen er i fuld gang og der er mange gode timer sammen med hundene. I 2016 er det planen at Minnah skal trænes op til schweissprøve. Vi starter med den lille 3 timers prøve og ser hvordan det går…

Mollie skal derimod have det store eftersyn for alle øvelser, tror jeg – hun er blevet lidt ‘selvstændig’ :o)

spaniel i sne

/Jeppe

 

kajgaard Avatar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *